Valentins små fødder vokser bare med kanonfart. Vi har gang i så mange par sko herhjemme. Det er lige før at den bette mand ejer flere sko end moderen gør. Det ærgerlige ved de små fødder er, at skoene når slet ikke at blive brugt særlig meget eller slidt før de er i næste størrelse.
Når det kommer til fodtøj er jeg meget bevidst om at han får de helt rigtige sko på, lavet af materialer der er rare og gode for de små fødder. Vi har altid haft sko af mærkerne Angulus, Ecco og Bisgaard – de laver allesammen vildt gode og holdbare sko, der ikke er lavet i kunstige materialer. Og det næst vigtigste er jo også at de er lækre at se på. Selv om Valentin kun er 2,5 år må man godt se godt ud.
For noget tid siden var jeg inviteret ind for at kigge på foråret 2016 kollektion hos Bisgaard sko. Flere borde var fyldt med en så lækker kollektion af sko til både drenge og piger. Jeg synes virkelig at der var mange flotte styles, og jeg har også fået et godt øje til et par lækre blå sandaler i ruskind som Valentin må have til sommeren. Det er faktisk de eneste par sko han mangler i den nærmeste fremtid. Ellers har han til foråret fået et par flotte brune læderstøvler fra Bisgaard, som vi tager i brug lige så snart vinteren er ovre og det må den forresten gerne være snart.
Produkterne er sponseret af Bisgaard men holdningerne er mine egne.